
I denne søde juletid får man også en sød tand - det gør jeg i hvert fald! =)
Derfor går dagens kalenderlåge ud på, at I skal sende jeres yndlings jule-opskrift!
Eksembel:
Joan’s yndlingsbagværk!
Småkager med tranebær
a. 110 g rørsukker
b. 110 g Brun farin
c. 110 g smør
d. 1 æg
e. 1 tsk vanilje
f. 170 g mel
g. ½ tsk bagepulver
h. 150 g hvid chokolade, hakket
i. ca. 85 g tørrede tranebær
j. ca. 85 g mandler, hakket
a, b og c piskes sammen (jeg maser det bare sammen med en gaffel). Æg og vanilje blandes i. Mel med g og h æltes ind. Tilsidst h, i og j.
Småkager på størrelse med valnødder lægges på bradepande (16-20 pr plade). Bages ca. 10 min ved 190°C. Lad dem køle af på plade i et par minutter og færdigafkøle på rist.
Jenni’s yndlingsbagværk!
Gammeldags juleboller med marcipan
Dej:
375 gram smør
25 gram sukker
500 gram hvedemel
1.25 dl. sødmælk
2 æg
50 gram gær
5 tsk. kardemomme, stødt
1 tsk. salt
Marcipanmasse:
125 gram smør
125 gram sukker
125 gram ren rå marcipan
Glasur:
350 gram flormelis
0.5 dl. vand
Pynt:
Hasselnøddeflager
Dej:
Mælk, gær og sukker opløses. Smør, æg, kardemomme og hvedemel blandes i. Æltes i 5 min. Stilles i køleskab 20 min. Herefter rulles dejen ud til en firkant med en tykkelse på 0,4 cm. Dejen skæres i firkanter på 10x10 cm. På midten i hver firkant lægges ca. 15-20 g marcipanmasse.
Enderne lukkes sammen ind mod midten, og bollerne sættes på pladen med samlingen nedad. Bollerne stilles til hævning i 1-1½ time et lunt sted. Efter hævning pensles de med æg. Bages i ca. 8-10 min. ved 220 grader C. Efter bagning skal bollerne afkøle. Derefter pyntes de med glasur og ristede hasselnødflager.
Marcipanmasse:
Sukker, smør og marcipan røres sammen.
Glasur:
Flormelis og varmt vand røres sammen, pyntes evt. med hasselnøddeflager.
