
I dag er det skuddag - en mærkelig begivenhed, vi har hver fjerde år. Så årstiderne passer sammen osv. Jeg har faktisk altid troet, det var den 29. februar, som var skuddagen! Men nej.. det er faktisk i dag!
Jeg kunne se i min kalender (opdateringer fra wiki), at det åbenbart er dagen, hvor kvinder i hele Europa går på knæ for deres mænd - en oldgammel og lidt sjov tradition, efter min mening =)
Faktisk var det den skotske Dronning Margaret, der i 1288 vedtog, at »enhver kvinde af høj og lav byrd« skulle have lov til at bejle på skuddagen. - så som jeg forstår det, måtte kvinder ikke fri i gamle dage? =)
Hvis manden kunne bevise, han var trolovet med en anden, kunne han frit afslå. Men ville han afvise frieriet uden at have en “backup”, skulle han bøde en “betydelig bod” for sit afslag. Det kunne enten være en kompensations-gave på 12 par strømper eller handsker til den kvinde, der blev sagt nej til - Det synes jeg nu er noget billigt sluppet! =D
Så piger frygt ej… får I et nej, så er der lækre silkehandsker på vej! =D
